Danmarks største side om kugledyner

VELKOMMEN

Kugledyne.dk

Kugledyne.dk er Danmarks største kugledyne-side. Find den rigtige kugledyne til dig eller dit barn her, og læs meget mere om hvordan dynerne virker længere nede på siden.

Hvorfor vælge kugledyner?

bedre søvn

Bedre søvn

Kugledynerne giver den ro du har brug for og kan forbedre søvnkvaliteten markant

mere ro

Mere ro

Dynerne har god effekt mod angst og stress, både om natten og i løbet af dagen

familie

Til børn og voksne

Kugledyner virker til alle aldersgrupper og hjælper hver dags tusindvis af både børn og voksne

VI ANBEFALER

Anbefalede kugledyner:

Her kan du læse om de kugledyner der er på markedet lige nu:


Kugledyner til voksne:

1: Ella Kugledyne Fra Anew Sleep

  • Fra 1099,-
  • Gratis 1-2 dages levering
  • 30-nætters søvngaranti – 100% tilfreds eller pengene retur
  • 10% ydereligere rabat med rabatkoden “kugledynedk”

Anew Sleep’s Kugledyne er tilgængelig i flere vægtklasser, der spænder fra 5 til 13 kg, og kommer i to forskellige længder: 200 cm og 220 cm. Dynen er OEKO-TEX certificeret, hvilket sikrer, at den er fri for skadelige kemikalier og stoffer.

Fyldet består af små, støjfrie glasperler, der sikrer en jævn fordeling af vægten over hele kroppen.

Du har mulighed for at tilkøbe et Ella betræk til kugledynen, og modsat andre steder får du både betræk til dynen og hovedpude, så du kan have et samlet sæt.

Anew Sleep har en Trustpilot-score på 4.9 ud af 5, hvilket vidner om høj kundetilfredshed. Leveringen er gratis og tager kun 1-2 dage. Derudover tilbyder Anew Sleep en 30-nætters søvngaranti, så du kan føle dig sikker i dit køb – er du ikke tilfreds, får du pengene retur.

Brug rabatkoden “kugledynedk” for 10%. rabat ved checkud

2: ScandinavianRest Kugledynen

  • Fra 1099,-
  • Gratis Fragt
  • 30 Dages Tilfredshedsgaranti
  • Lavet i miljøvenlig bambus

Kugledynen fra ScandinavianRest er lavet med 12 syninger hvilket hjælper til at fordele vægten grundigt over hele kroppen.

Kugledynen er lavet af miljøvenlig bambus, og er af den grund også en af de blødeste dyner på markedet, og kan bruges både med og uden betræk.

Dynen fås i vægt fra 5 til 9 kilo, og både i 200 cm (standard) og en længere model på 220 cm.

Man kan bestille med og uden dynebetræk, og ScandinavianRest tilbyder 30 dages tilfredshedsgaranti – er du ikke tilfreds kan du sende dynen retur og få pengene igen.

3: Hugged Kugledyne

  • Fra 899,5
  • Gratis Fragt
  • Danskudviklet kugledyne

Hugged er en kendt dansk forhandler af egenproducerede kugledyner til både børn og voksne.

Dynerne fra Hugged fås fra 5-11 kg., og uanset størrelse sendes dynen med gratis levering.

Inde i kugledynerne fra Hugged er der glasgranulat, altså bitte små glaskugler. Kuglerne fordeler vægten godt over hele kroppen, så du mærker det tunge tryk over det hele. Kuglerne larmer ikke, så du kan vende og dreje dig i løbet af natten uden at vågne

4: SooSleep Kugledyne

  • Fra 1895,-
  • Gratis Levering
  • Betræk medfølger gratis
  • 30 dages søvngaranti

Denne kugledyne fra SooSleep er lavet i 100% økologisk bomuld, hvilket gør den både behagelig og rar at røde ved.
Kugledynen fås både i 6, 7, 8, 9 og 10 kg., og både i standard 140×200 cm. og den ekstra lange 140×220 cm.

Sammen med dynen medfølger et gratis betræk, også i 100% økologisk bomuld. I betrækket er små snore man kan binde fast til kugledynen for at holde den fast, hvilket gør at kugledynen altid bliver holdt godt fast i betrækket.

SOO Sleep har gratis levering og tilbyder 30 dages søvngaranti, så hvis dynen ikke har den ønskede effekt på din nattesøvn kan du frit returnere den.

5: Goodnights Kugledyne

  • Fra 899,-
  • Gratis Levering
  • 30 Dages Tilfredshedsgaranti
  • Produceret i 100% organisk bambus

Kugledynen fra GoodNights er en dejlig blød kugledyne, lavet i 100% organisk bambus. Dynen er utrolig blød at røre ved, og de mange tusinde små glaskugler der giver vægten er godt fordelt.

Dynen kan fås i 5, 7 eller 9 kilo, og har en almindelig dynestørrelse på 140×200, hvilket gør at du kan bruge den med dine normale dynebetræk.

Goodnights har gratis levering og 30 dages tilfredshedsgaranti – er du ikke overbevist om at kugledynen fra Goodnights er noget for dig sender du den bare retur og får pengene igen.

6: Wonder Living Bambus Kugledyne

  • Fra 1099,-
  • Gratis Levering
  • Det bæredygtige valg
  • Produceret i 100% organisk bambus

Denne kugledyne fra Wonder Living er lavet i 100% organisk, OEKO-TEX® certificeret bambus hvilket giver en dyne der både er utrolig blød og behagelig at røre ved, samtidig med at du ligger trygt og godt.

Bambuskugledynen kan fås i 6, 9 og 11 kg., alt efter hvor tung en dyne du skal bruge, og der er gratis levering.

Bambuskugledynen fra Wonder Living passer sammen med deres øvrige bambus sengetøj, så tilkøber du det er du sikret en både tryg og utrolig behagelig søvn.

7: Zenkuru Kugledyne

  • Fra 499,-
  • Gratis Fragt
  • 90 Dages returret

Hvis du gerne vil teste om en kugledyne er noget for dig uden at bruge alt for mange penge kan man prøve en Zenkuru kugledyne fra Coolstuff.

Dynen kommer i forskellige vægtklasser og er en god måde at komme i gang med en kugledyne på en billig måde, uden at man går på kompromis med kvaliteten.

CoolStuff tilbyder 90 dages returret på alle ordrer, og gratis fragt på køb over 499.

Kugledyner til børn:

1: Anew Sleep Kugledyne til Børn

  • Fra 899,-
  • Gratis 1-2 dages levering
  • 30-nætters søvngaranti – 100% tilfreds eller pengene retur
  • 10% ydereligere rabat med rabatkoden “kugledynedk”

Anew Sleep’s Ella Kugledyne til børn er designet med syv lag, der sikrer en jævn fordeling af vægten over hele kroppen.

Dynen er OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder, at den er fri for skadelige kemikalier og stoffer. Det yderste lag er lavet af 100% bomuld, mens det inderste lag består af små, støjfrie glasperler, der måler 0,8 mm i diameter.

Børnedynen Ella kommer i en standard juniordyne-størrelse på 100 x 140 cm og er tilgængelig i vægtklasser fra 2 til 3 kg. Dette gør den velegnet til børn i forskellige aldersgrupper.

Du har også mulighed for at tilkøbe et Ella betræk, der er lavet af 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld. Betrækket inkluderer både dynen og hovedpudebetræk, så du får et komplet sæt.

Anew Sleep har en Trustpilot-score på 4.9 ud af 5, hvilket vidner om høj kundetilfredshed. Leveringen er gratis og tager kun 1-2 dage. Derudover tilbyder Anew Sleep en 30-nætters søvngaranti, så du kan føle dig sikker i dit køb – er du ikke tilfreds, får du pengene retur.

Brug rabatkoden “kugledynedk” for 10%. rabat ved checkud

2: ScandinavianRest Kugledynen til børn

  • Fra 999,-
  • Gratis Fragt
  • 30 Dages Tilfredshedsgaranti
  • Lavet i miljøvenlig bambus

Børnekugledynen fra ScandinavianRest er lavet med 12 syninger hvilket hjælper til at fordele vægten grundigt over hele kroppen.

Kugledynen er lavet af miljøvenlig bambus, og er af den grund også en af de blødeste dyner på markedet, og kan bruges både med og uden betræk.

Børnedynen fås i en vægt på 3 kg., og måler 100 x 150 cm., standard juniordyne-størrelse.

Man kan bestille med og uden dynebetræk, og ScandinavianRest tilbyder 30 dages tilfredshedsgaranti – er du ikke tilfreds kan du sende dynen retur og få pengene igen.

3: Hugged kugledyne til børn

  • Fra 550,-
  • Gratis Fragt
  • Danskudviklet kugledyne

Hugged kugledynen til børn er lavet specielt til børn.

Dynen er lavet i junior-størrelse (100×140 cm) og fås i 2, 3 eller 5 kg. alt efter dit barns alder.

Dynen sendes med gratis dag-til-dag levering.

4: SooSleep Baby Kugledyne

  • Fra 1295,-
  • Betræk medfølger
  • 30 Dages Søvngaranti
  • 100% økologisk bomuld

SooSleep baby kugledyne er en kugledyne fra danske SooSleep, specielt målrettet små børn.

Babykugledynen vejer kun 2 kilo, og har en størrelse på 70×100 cm.
Sammen med babykugledynen medfølger et betræk, og både babydyne og kugledynebetrækket er naturligvis i 100% økologisk bomuld.

Der er gratis levering af børnekugledynen fra SooSleep, og du får også 30 dages søvngaranti hvilket betyder at hvis du babykugledynen ikke har en ønskede effekt kan du frit returnere den.

5: Goodnights kugledynen til børn

  • Fra 799,-
  • Gratis Levering
  • 30 Dages Tilfredshedsgaranti
  • Produceret i 100% organisk bambus

Børnekugledynen fra Goodnights er lavet i 100% organisk bambus og er derfor utrolig blød og dejlig at røre ved.
De mange små glaskugler i dynen fordeler vægten godt og jævnt over kroppen, og sikrer en god nats søvn.

Børnekugledynen fra Goodnights vejer 3 kilo, og kommer i standard juniordynestørrelse på 100×140 cm., sådan at dit barn forsat kan sove med sit yndlingssengetøj.

Goodnights har 30 dage tilfredshedsgaranti, så hvis du oplever at kugledynen ikke fungerer for jer i løbet af nogle uger er det bare at sende den retur og få pengene igen.

HER KAN DU LÆSE

Mere om kugledynen:

En kugledyne er ikke en ny opfindelse. Faktisk har de været her et stykke tid, og det overordnede formål med dem er at forbedre søvnen og afhjælpe diverse stress- og angstlidelser.

Tidligere blev kugledyner især anvendt til børn med autisme eller ADHD, men nu kan man finde dyner til alle aldersgrupper og typer af forbrugere. Før selve konceptet kugledyner, blev de ramte børn pakket ind i tunge materialer, som havde en beroligende effekt på dem.

Metoden er heller ikke kun velegnet til mennesker, idet man kan få tyngde-veste til kæledyr, så de ikke bliver nær så skræmte og påvirkede, når det for eksempel tordner, eller der er fyrværkeri.

Nu kategoriseres kugledynerne ofte under wellness og er dermed ikke længere kun forbundet med mentale og fysiske lidelser. Det gør dem netop også mere tilgængelige for den brede befolkning og anses nu for værende et produkt, der fremmer god søvn.

Hvad er en kugledyne?

En kugledyne er udformet som en almindelig dyne, men hvor almindelige dyner er fyldt med for eksempel dun eller fiberfyld, så findes der perler eller plastickugler inde i en kugledyne – dog ofte kombineret med varmende fyld. Kuglerne og perlerne larmer og forstyrrer ikke, så de hindrer ikke søvnen på nogen måde. Kuglerne er nøje fordelt og syet ind i særlige og afgrænsede sektioner for at skabe ligevægt, som er vigtigt for dynens funktion.

De fleste kugledyner kommer i ét stykke, men nogle består af flere stykker, såsom indre og ydre lag. Disse kan ofte begge vaskes og tilbyder mere fleksibilitet end de hele varianter. Man kan også få kugledyner, som man kan påsætte ekstra længder på – det er især smart, hvis dynen købes til et barn i voksealderen.

Når man sover, trykker dynen sig tættere ind til kroppen, hvor den fungerer som en slags støtte og komfort. Det jævne pres sikrer en øget stabilitet og holder kroppen mere stille og stabil hele natten. Når man ikke kaster sig fra side til side i løbet af natten, så føles søvnen mere sikker og tryg, hvilket både giver en mere rolig, mental tilstand samt en bedre søvnkvalitet.

Hvorfor virker en kugledyne afstressende?

Kugledyner er således lavet til personer, der har svært ved at slappe af – som blandt andet børn med ADHD eller autisme – og kuglerne i dynen giver ro i kroppen og afslapning til hjernen, idet de stimulerer centralnervesystemet på en rolig måde. Derfor kaldes en kugledyne også en sanse-dyne.

Det er nemlig kroppens sanse-celler, der påvirkes af kugledynens stimulans, og herefter responderer centralnervesystemet ved at forbinde og samle disse indtryk. Og med kuglernes tryk øges kropsbevidstheden, hvilket giver mere velvære og bevidsthed.

Det kan lyde underligt, at det kan afhjælpe diverse tilstande at sove under en dyne, der lægger sig tungere og tættere ind til kroppen. Dette virker dog på grund af den såkaldte ”dybdepres-stimulering”, som lindrer nervesystemet hos personer, der har problemer med angst, påvirkning og stimuli – deriblandt især børn, som lider af ADHD eller autisme, idet de har problemer med for mange sanseindtryk.

Niveauet af stresshormoner falder med en kugledyne

Denne stimulering findes i mange former, som inkluderer svøb (til babyer), massage, kram og andet tryk mod kroppen, der giver et ligeligt fordelt pres. Dybdepres-stimuleringen har vist sig at reducere niveauet af kortisol i kroppen. Kortisol er netop et af de hormoner, som udløses af stress og angst.

Herudover viser undersøgelser, at denne stimulering øger niveauerne af både dopamin og serotonin i kroppen. Disse stoffer kaldes også kroppens egne lykke-stoffer, og når de frigives, føler vi os bedre tilpas og mere lette om hjertet.

Kroppens søvnstof øges

Endelig øger dybdepresset også niveauet af hormonet melatonin, som er kroppens naturlige søvn-stof. Når niveauet af dette øges i kroppen, føler vi os mere trætte og mere afslappede. Melatonin er derfor med til at fortælle hjernen, at det nu er sengetid.

En anden virkning af dybdepres-stimuleringen er, at det aktiverer det para-sympatiske nervesystem, som sender kroppen ind i en tilstand af afslappethed. Det para-sympatiske nervesystem står i kontrast til det sympatiske nervesystem, som er det system, der sender krop og hjerne ind i ”flygt-eller-kæmp”-tilstanden, hvor der registreres stærk frygt.

Alt i alt sikrer søvn med en kugledyne, at kroppen ligger stille og forholder sig roligt, og presset føles som et menneskeligt kram, hvorved positive og rolige følelser fremmes.

Eftersom det kan være svært at få massage og/eller kram hele tiden, så giver kugledynerne den samme virkning, lige når man ønsker det.

Alternativ til sovemedicin?

Dermed anses kugle- og tyngdedyner for at være en god måde at stimulere positive følelser i kroppen på, og som et plus involverer det ikke medicin. Angst- og stresslidelser behandles ofte med blandt andet medicin, men det kan man undgå ved at anvende en kugledyne (dermed ikke sagt at kugledyner kan løse alle tilstande – hvis ens læge har stillet en anden diagnose, bør denne selvfølgelig følges).

Ofte er medicineringen af især børn mod søvnløshed blevet kritiseret kraftigt, idet tendensen er stigende. Medicinen kan nemlig både have bivirkninger og blive vanedannende, således at barnet (eller den voksne) ikke kan sove uden sovemedicin. Her kan kugledynen være et alternativ, der er værd at prøve – der findes nemlig ingen bivirkninger.

Ud over stress og angst samt symptomer ved autisme og ADHD viser undersøgelser også, at kugledyner kan hjælpe mod sovende ben, kroniske smertetilstande i kroppen, depression og visse former for posttraumatisk stress.

Påvirkning af følesansen

Kugledynen har desuden den påvirkning på kroppen, at den fjerner uroen ved at stimulere huden i stedet for hele den indre krop. Kuglerne giver et let tryk på flere områder af kroppen, og det giver en beroligende følelse, når man lukker øjnene.

Det er især følesansen, der påvirkes, når man sover med en kugledyne. Følesansen sidder i huden og registrerer al den berøring, huden kommer i kontakt med. Når der finder en berøring sted, så sendes der signaler op til hjernen, og de giver blandt andet et billede af, hvor kroppens grænser findes. Det betyder, at man bedre kan skelne imellem, hvad der er inden for kroppen og uden for kroppen. Det øger kropsbevidstheden, hvilket er noget, som især personer med autisme og ADHD kan have svært ved at fornemme.

Efter et stykke tid med samme berøring (hvis berøringen er konstant og ikke ændres) holder følesansen op med at sende signaler til hjernen om kropsbevidstheden – det sker for eksempel, når man ligger i sengen og skal sove. Det betyder også, at indtrykket af sanserne hører op. Det kan være et problem for nogle.

Kuglerne inde i dynen sikrer til gengæld, at dette ikke sker, idet hver kugle hele tiden sørger for let at påvirke følesansen i huden. Det sker, når man bevæger sig blot en smule på grund af kuglernes form, og når kuglerne bevæger sig, så bevæger kroppen sig også. Det giver en konstant påvirkning af følesansen i huden, og derved vil hjernen hele tiden få signaler om, hvad der er inden for kroppen, og hvad der er udenfor. Det giver en bedre og mere konstant kropsbevidsthed, som især personer med autisme og ADHD har brug for for at kunne opretholde ro og velvære.

Påvirkning af bevægelsessansen giver ro

Ud over at følesansen påvirkes konstant, når man hviler med en kugledyne, så sker det samme med bevægelsessansen. Denne sans kaldes også for muskel/led-sansen, da den sidder i muskler og led. Her registrerer den al bevægelse, som findes i kroppen. Denne sans har blandt andet den funktion, at den beroliger nervesystemet, og vi anvender netop bevægelsessansen, når vi har brug for at blive beroliget og slappe af.

Denne stimulering sker på mange måder, og den finder ofte helt intuitivt sted – blandt andet når vi ikke kan sidde stille, når vi for eksempel skal op til en eksamen. Så har kroppen det bedre af at bevæge sig og gå lidt rundt. Eller når vi vrider vores hænder og krammer dem rundt om en kuglepen eller stressbold, når vi skal holde et oplæg på jobbet. Når vi gør dette, så skaber vi mere ro i kroppen.

Kuglerne i kugledynerne har samme effekt på kroppen, for på grund af deres vægt har de netop pondus nok til at kunne skabe et tryk på kroppens led og muskler. Når dette sker, så signaleres det til hjernen, at der sker en bevægelse i kroppen, hvilket påvirker nervesystemet ved at berolige det. Derved vil man opleve lindring af uro, stress og angst, og det vil fremme søvnen og gøre den mere rolig og jævn.

Kugledyner kan hjælpe mod både angst, stress og søvnløshed

Der findes ingen regulære beviser for, at kugledyner kan kurere diverse angst- og stresslidelser, men undersøgelser viser tydelige tegn på, at de kan være med til at afhjælpe symptomerne.

Teknologisiden Cnet.com skriver, at der er lavet adskillige undersøgelser, hvor testpersoner har haft gode erfaringer med netop kugledyner. Blandt andet henvises der til én undersøgelse omkring angstlidelser, hvor 68 procent af de angstlidende testpersoner oplevede fald i deres angst efter at have sovet med en kugledyne. 78 procent oplevede, at kugledynens tyngde var effektiv til at berolige følelser.

Flere hospitaler anvender nu også kugledyner til personer med forskellige mentale lidelser for at lindre deres angst.

Andre undersøgelser viser, at søvnløshed og problemer med at sove igennem også kan afhjælpes ved at sove med en kugledyne. Testpersonerne i disse forsøg oplevede nemlig, at de faldt hurtigere i søvn og havde en mere sammenhængende søvn, end når de sov med en almindelig dyne.

Søvnen er livsvigtig

Søvn er dog meget individuel, og derfor kan netop en kugledyne være det, man har brug for. En god søvn er essentielt for et godt helbred og en velfungerende hverdag, og dårlig søvn kan på langt sigt have en lang række konsekvenser for ens helbred.

På daglig basis vil man opleve at blive mere ufokuseret og have svært ved at koncentrere sig, og man vil automatisk præstere dårligere. Man vil også have en forringet indlæringsevne, og symptomerne på stress og angst forværres ofte. Dette bliver til en negativ spiral med gensidig påvirkning, for dårlig søvn fører til øget angst og stress, som igen fører til en ujævn søvn med mange opvågninger hver nat.

På længere sigt vil ens immunforsvar blive svækket ved manglende søvn, for det er under søvnen, at kroppen restituerer og heler. Det betyder, at man vil være i risikogruppen for at få alvorligere sygdomme som både diabetes, hjerte-karsygdomme og demens.

Derfor er det vigtigt med en god og sammenhængende søvn på omkring de 8 timer hver dag, og her kan en tyngdedyne være det, der mangler. Lider man af søvnmangel eller søvnproblemer, så bør man også overveje faktorer som klima, indretning, lys og lyd i soveværelset, og man bør desuden se sine egne vaner efter i sømmene.

For eksempel bør man droppe teknologien en times tid inden sengetid, idet det kunstige lys fra skærmene sænker niveauet af melatonin i kroppen, så følelsen af vågenhed stiger. Man bør heller ikke indtage fed mad, alkohol eller sukker inden sengetid, ligesom man ikke bør foretage store fysiske anstrengelser.

Læg i øvrigt mærke til at en kugledyne godt kan være meget varm at sove med – endda varmere end en almindelig dyne, så hvis man er temperatur-sensitiv, bør man være opmærksom på dette.

Kugledynen kan både anvendes som en almindelig dyne, hvis man blot lægger dynebetræk på, men man kan også anvende den ved at lægge den oven på den almindelige dyne eller et tyndere vattæppe.

Dynerne er især effektiv for børn med ADHD

Hvor der tidligere blot var gisninger om, hvorvidt en kugledyne afhjalp søvnproblemer, så dokumenterer danske forskere nu, at der er en effekt af dynerne – især til børn med ADHD. Dette forskningsprojekt handlede netop om børn med ADHD i forbindelse med søvn, og forskerne fandt frem til følgende:

  • Med brug af kugledyne reduceres den tid, hvor barnet ligger vågen inden søvnen, med knap 40 procent. Det betyder, at børn med ADHD falder i søvn lige så hurtigt som børn uden denne diagnose.
  • Knap 20 procent af børnene med ADHD skulle bruge mere end 30 minutter på at falde i søvn uden brug af kugledyne. Med kugledyne faldt tiden til under 30 minutter.
  • ADHD-børnene lå vågne i mere end 30 minutter inden søvnen i 30 procent af nætterne uden kugledyne. Med kugledyne blev antallet af disse nætter reduceret til det halve.
  • Symptomer på ADHD som uopmærksomhed og hyperaktivitet i skolen faldt med 10 procent, efter børnene begyndte at sove med kugledyne.

Har du brug for en kugledyne?

Kugledyner er ikke helt billige og kan let koste flere tusinde kroner. Det betyder, at det ikke er et let køb, og dermed vil de ikke være let tilgængelige for alle forbrugere.

Det afhænger således gerne af ens økonomi, om man vil investere i en kugledyne, samt hvad man håber på at få ud af den. En kugledyne er ikke et vidundermiddel, men den kan hjælpe med til at skabe en bedre søvn og lindre stress.

En person uden søvnproblemer eller angst vil måske ikke opleve den store forskel med en kugledyne, ud over at det føles rart at blive helt omkranset af den. Hvis man derimod lider af især angst- og stressproblemer, så kan den være en god hjælp til et roligere sind.

Sådan vælger du den rigtige kugledyne

Hvis man vil investere i en kugledyne, bør man vælge en af det materiale og den størrelse, der passer bedst til ens individuelle behov. Den skal kunne levere et blødt og jævnt tryk mod kroppen, og dermed er det vigtigt, at den passer til netop dig.

Vægtmæssigt bør man vælge en kugledyne, der vejer omkring 10 procent af ens kropsvægt: Vejer man 100 kilo, bør man derfor vælge en kugledyne på omkring de 10 kilo, men vejer man 50 kilo, bør dynen kun veje omring 5 kilo. Hvis man ikke kan få en dyne, der passer præcis til ens vægt og kun kan vælge imellem en tungere og lettere variant, så bør man vælge den tunge.

Der er dog undtagelser, for hvis man vejer mindre end 20-25 kilo eller er et barn på under 2 år, så bør man ikke anvende en kugledyne – hertil er risikoen for sundhedsskader for stor (se afsnittet om kugledyner til babyer).

Forhandlerne fører ofte mange forskellige versioner af kugledynerne, således at det er muligt at få en, der passer meget præcist til ens krop og vægt, og det gælder både til børn og voksne. Der fremstilles nemlig kugledyner helt ned til børn på omkring de 25 kilo og til voksne på over 100 kilo.

Flere steder er det også muligt at få ekstra-tunge dyner. Disse kan veje helt op til omkring 20 kilo.

En anderledes oplevelse at sove med en tung dyne

Man skal også være opmærksom på, at det vil kunne mærkes tydeligt, når man skifter den almindelige dyne ud med en kugledyne, når det kommer til vægt. Det kan – især de første par nætter – volde lidt problemer og irritation, da dynen er meget tungere, men man vil hurtigt vænne sig til det. Man kan derfor godt opleve at føle sig en smule klaustrofobisk, og mange nye brugere kommer til at smide dynen af sig under søvnen.

Kugledynerne kommer også i forskellige typer materialer, så vælg den type som du bedst selv kan lide – især hvis du har følsom hud og ikke tåler alle former for materialer. De findes både i bomuld, flannel, mikrofiber og polyester, og derudover kommer de i en lang række farver og mønstre, så de ligner rigtige dyner. Jo bedre materiale, jo højere vil prisen ofte også være, og det samme gælder for vægten på dynen. De tunge dyner koster ofte mest – helt op til flere tusinde kroner.

Forskellige typer af kugledyner

Det er også en smagssag, hvilken type af ”indhold” i dynen, man foretrækker. Nogle har perler og andre kugler af forskelligt materiale, dog ofte glas eller plastic. Hvis man ønsker en mere ”naturlig” dyne, som minder om dem, man kender, så bør man vælge en kugledyne, der ud over perler eller kugler har indmad af bomuld eller fiberfyld. Så vil kugledynen føles mere som en ”rigtig” dyne. Man kan også vælge en kugledyne, der kun har kugler eller perler. Dette vil give en mere intens oplevelse men også en dyne, der slutter tættere omkring kroppen.

Størrelsesmæssigt bør man købe en kugledyne, der er lidt større, end man selv er. Jo større, jo dyrere, men det er vigtigt at kunne være helt dækket af dynen for at opleve den mest effektive virkning af det beroligende fyld.

Ligegyldigt hvilken kugledyne man beslutter sig for, bør man vælge en, der kan vaskes i maskinen, for man kan ikke undgå, at den bliver snavset med tiden.

Med kugledyner skal man også være opmærksom på, at der ikke findes ét førende mærke. Der findes flere forskellige fabrikanter, og i udlandet kan man købe kugledyner både online og i butikkerne – både hos stormagasiner og i sengeforretninger.

Det samme gør sig ikke gældende i Danmark endnu. Her er vi lidt bagud, og derfor kan det blive nødvendigt at købe sin kugledyne online og ikke i en fysisk butik. Hvis man overvejer at investere i en kugledyne, kan man finde en liste over danske forhandlere her på siden.

Kugledynerne er tilpasset den enkeltes behov

Hvis man ønsker at købe en kugledyne til sig selv eller sit barn, bør man lede efter en variant, der passer netop til ens behov. Ud over at tænke på vægt og størrelse, så man får det rigtige tryk, er det også vigtigt at vælge en dyne, der kan afhjælpe netop den type skavank, man har.

Man skal nemlig tage med i betragtning, hvordan ens sansesystem fungerer og hvilke udfordringer, man har. Derfor kan det være en god ide at tage en konsultation med en professionel, så man får netop det fyld og den tyngde, der giver lindring til ens individuelle symptomer – nogle har for eksempel bedst af at kunne mærke deres egen krop og få stimuleret følesansen, og andre har brug for at føle sig krammet og masseret af dynen, som skaber en øget tryghed i kroppen.

Skal barnet have en ny kugledyne, når det vokser?

Kugledyner er som nævnt dyre og ikke en billig investering. De kan let komme op at koste flere tusinde kroner. Hvis man køber kugledynen til et barn, kan man derfor spekulere på, om man skal investere i en ny, som barnet vokser. Men dette er ikke tilfældet med de fleste kugledyner – her kan man nemlig vælge den type, der er designet med muligheden for at påsætte ekstra sektioner, som barnet bliver større.

Man vil derfor både kunne vokse i længde og vægt med denne type af kugledyner. Kugledyner forhandles dertil i forskellige størrelser, og der findes både varianter til børn og voksne.

Kugledyner er populære

Kugledyner er ikke længere kun forbeholdt patienter med stress og angst. Mennesker uden lidelser investerer også i dem for at forbedre deres søvn. Ifølge Washington Post er populariteten voldsomt stigende, og det samme gælder industrien. De rapporterer om, at salget af kugledyner hos internationale forhandlere stort set er blevet fordoblet hvert år de sidste ti år.

Kugledyne, Tyngdedyne eller Vægtdyne?

Kært barn har mange navne, og kugledynerne kendes også under navnet tyngdedyne eller vægtdyne. Uanset hvad man kalder den er der dog som regel tale om den samme dyne, selvom tyngdedyner også nogle gange kan laves med andet fyld end kugler, f.eks. i en kædedyne.